Brooklyn Museums hjemmeside
tager direkte afsæt i Web 2.0-principperne ved at overdrage ekspertrollen til brugerne gennem regi-
strerende kommunikation. Men den konversationelle interaktion forekommer først på museets og
brugernes fælles platform, nemlig Flickr – her er indholdet fælles og brugerne kan producere og distri-
buere deres billeder på eget initiativ. De kan diskutere og danne interpersonelle relationer med andre
af museets Flickr-brugere, som deler den samme interesse for museet eller for fotografering. Netop
derfor forstår man kåringen af YOU som årets person – webbet er brugernes – det er museumshjem-
mesider generelt ikke.
8. KONKLUSION
Det overordnede formål med dette speciale har været at afklare, hvad der kendetegner den digitale
generation og hvordan museerne ved at benytte IKT som kommunikationsmiddel kan målrette deres
kommunikation og oplevelser i forhold til denne generations krav og forventninger til museerne. Min
metode til at angribe specialets problemfelt har været at sammenholde fire delproblemer, som til-
sammen har kunnet belyse hvilke muligheder og begrænsninger, der kan være forbundet med at an-
vende IKT som kommunikationsmiddel. Resultaterne af disse delproblemer vil blive gennemgået i
kronologisk rækkefølge i det følgende.
Samfundets teknologier eller teknologiernes samfund?
Mit formål med at anvende Lars Qvortrups betragtninger over det hyperkomplekse samfund har været
at belyse både den samfundsmæssige udvikling og den teknologiske, og hvordan de indbyrdes påvir-
ker hinanden. På grund af IKT’s særlige potentiale i forhold til at håndtere kompleksitet, har denne
teknologi fået en central rolle i det hyperkomplekse samfund, hvorfor det til tider kan være svært at
svare på Qvortrups spørgsmål om, hvilket forhold der betinger det andet – samfundet eller teknologi-
erne. Med fænomenet Web 2.0 er dette spørgsmål blevet særligt centralt, idet de kommunikationsfor-
mer, der er opstået med Web 2.0-teknologierne, er medvirkende til at udfordre selve det værdigrund-
lag, som vores historiske uddannelsesinstitutioner og museer bygger på. Teknologierne medfører nye
kommunikationsmønstre og sociale strukturer, der bygger på en fællesskabsværdi om at dele og del-
tage gennem decentrale, dynamiske og åbne netværk til et fælles bedste. Surowieckis teori om The
Wisdom of Crowds bygger netop på et demokratisk princip, hvor kollektivet har større værdi end de
enkeltstående eksperter. Teknologiernes brugere er kommet i centrum, og dette fænomen bliver i sti-
gende grad overført til kommunikations– og organisationsformerne uden for teknologierne.