Sydfyns Rengørings Service | motivationstyper samt motivationstypernes
15723
post-template-default,single,single-post,postid-15723,single-format-standard,cookies-not-set,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-theme-ver-13.8,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.4.5,vc_responsive
 

motivationstyper samt motivationstypernes

motivationstyper samt motivationstypernes

Museer er vigtige, men mindre relevante for ikke-brugere
Brugerundersøgelsen sætter i år også fokus på museers ikke-brugere. De er i denne sammenhæng defneret som danskere, som ikke har været på et dansk museum de seneste 12 måneder eller mere. Ikke-brugerundersøgelsen indeholder en dybdegående analyse af kortuddannede ikke-brugeres brug og oplevelse af museer. Temaet om ikke-brugere er relevant, fordi det giver et indblik i en gruppe, der ikke (normalt) bruger museer, og hvad museerne skal være opmærksomme på, hvis de vil inkludere dem som deres brugere.

50% af danskerne har ikke været på museum det seneste år og betegnes dermed som ikke-brugere. Der er en nogenlunde ligelig fordeling af mænd og kvinder blandt ikke-brugerne. Der er ikke markante geografske udsving set i forhold til befolkningen generelt. Derimod er der en stærk sammenhæng mellem uddannelse og brug af museer. 60% af ikke-brugerne har en kort uddannelse bag sig i form af enten grundskolen eller en gymnasial, erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse. Den største andel af ikke-brugere fndes i aldersgruppen 30-49 år.

Alligevel er der blandt ikke-brugerne en bred opbakning til museer. Hele 65% synes, det er meget vigtigt eller vigtigt, at vi har museer i Danmark. Dog er museerne i mindre grad relevante for den enkelte ikke-bruger. Det vidner om, at museerne har en stærk legitimitet i samfundet, mens relevansen er mindre udtalt for ikke-brugerne. Det gælder ikke mindst for de kortuddannede ikke-brugere.

Til trods for ikke-brugernes sjældne brug af de danske museer har de grundlæggende en positiv opfattelse af museer, der særligt beskrives med ord som lærerigt og spændende. Barriererne for brug af museer er, at ikke-brugerne prioriterer andre oplevelser, at det er for dyrt, og at de ikke har nogen at gå på museum med. For de kortuddannede er det dertil en barriere, at de ikke har erfaring med museumsbesøg, og at de har et ringe kendskab til det varierede museumsudbud, som fndes i dag.

Hvis ikke-brugerne skal gå på museum oftere, må museerne beskæftige sig med temaer, som interesserer ikke-brugerne, og gøre besøget mere relaterbart og sanseligt. Ikke-brugerne interesserer sig i deres fritid for især TV og flm samt sport, men også for emner som bøger, musik, hus og have samt mad. Det er dermed nogle af de temaer, museerne kan tappe ind i for at udbrede deres appel.

I kapitlet udfoldes fordelingen på de forskellige motivationstyper samt motivationstypernes baggrund og vurdering af museumsoplevelsen. På tværs af motivationstyperne gælder, at museumsbesøget indgår i en social sammenhæng. Nøjagtig ligesom i 2017 kommer 92% af brugerne sammen med andre, mens kun 8% besøger museet alene. Museumsbesøget er dermed en social oplevelse for langt de feste brugere.

Også i 2018 sætter undersøgelsen fokus på brugernes motivation og læringsadfærd – altså hvorfor brugerne kommer på museerne, og hvordan de bruger museerne. Motivation er beskrevet på tværs af brugere med bopæl i Danmark og udlandet.

Falks studier og forskning viser, at motivationen for et museumsbesøg er styrende for, hvad brugerne foretager sig på museet, og hvilken mening brugeren efterfølgende får ud af oplevelsen. Motivationen viser sig ved den rolle, som den enkelte museumsbruger påtager sig i den pågældende situation. Brugeren kan godt skifte motivationstype afhængigt af den sammenhæng, vedkommende besøger museet i. Brugerne i undersøgelsen er opdelt i seks forskellige typer med hver deres motivation og læringsadfærd, hvor hver bruger godt kan tilhøre fere motivationstyper. I det følgende udfoldes hver af motivationsfaktorerne og deres andel blandt brugerne på de danske museer. De respektive andele i 2018 ligger meget tæt op ad fordelingen i 2017

Undersøgelsen baserer sig på 28.820 besvarelser fra brugere, der har brugt statslige og statsanerkendte museer i Danmark i løbet af 2018. Mulighederne for at foretage en grundig analyse og vurdering af de deltagende brugeres repræsentativitet – og ikke mindst resultaternes følsomhed over for en evt. lavere grad af repræsentativitet – er begrænsede. Det store antal besvarelser er ikke et gyldigt argument for repræsentativitet, men de mange besøgssteder og indsamlingstidspunkter er til gengæld elementer i analysedesignet, der styrker tilliden til, at undersøgelsen giver et dækkende billede af brugerne og brugernes museumsoplevelser. En oplysning, der er relevant og tilgængelig i forhold til at vurdere undersøgelsens repræsentativitet og resultaternes følsomhed, er besøgsstedernes faktiske besøgstal. Besvarelserne er derfor forsøgt vægtet efter besøgsstedernes besøgstal, så det enkelte besøgssted har den andel af besvarelserne, der svarer til den faktiske andel af det samlede besøgstal. Vægtningen har umiddelbart ikke den store efekt på resultaterne, og det er på den baggrund fravalgt at vægte datamaterialet efter museernes faktiske besøgstal, da vægtningen dermed blot vil indføre en anden type af usikkerhed.

No Comments

Post A Comment

%d bloggers like this: