kan skyldes afrunding

Tallene i fgurerne i undersøgelsen er afrundet til hele tal. Det betyder, at de afrundede tal ikke nødvendigvis summerer præcis til 100 %, samt at små forskelle mellem andele eller i sammenligningen af tallene kan skyldes afrunding. Ved analyse af data er det afgørende, at forskelle i resultater er statistisk signifkante. Det betyder, at forskelle, der kan konstateres, er reelle og ikke er opstået tilfældigt. Undersøgelsens datagrundlag er tilstrækkeligt stort til, at selv mindre forskelle er statistisk signifkante. I rapporten vises resultaterne samlet for alle museer i undersøgelsen eller opdelt på baggrund af museumsområder. Da der er markant færre naturhistoriske museer i undersøgelsen sammenlignet med kunst- og kulturhistoriske museer, er resultaterne mere følsomme i forhold til indsamlingen på de enkelte naturhistoriske museer.

Der er foretaget en statistisk analyse af, hvilke faktorer der har størst betydning for den samlede museumsoplevelse. Analysen bidrager til at forstå, hvorvidt forhold umiddelbart har større eller mindre betydning for den samlede oplevelse. Hvis positive vurderinger af et bestemt forhold ofte ses sammen med positive samlede vurderinger – og omvendt – siges, at forholdet har betydning for den samlede oplevelse. I den konkrete statistiske analyse er metoden Relative Weights anvendt, idet metoden har nogle fordele i forhold til almindelig regressionsanalyse. Besøgsstederne er inddelt i tre kategorier: kunst, kulturhistorie og naturhistorie. Med udgangspunkt i oplysninger fra Danmarks Statistiks museumsstatistik er besøgsstedet indplaceret i en af de tre kategorier. Brugerundersøgelsen inddrager som sammenligningsgrundlag data fra Danmarks Statistik fra ferde kvartal 2018. Der skal tages forbehold for, at Danmarks Statistiks opgørelse af uddannelsesniveau er forskellig fra opgørelsen af uddannelsesniveau i brugerundersøgelsen. I brugerundersøgelsen er brugere på 14 år eller derover registreret på deres igangværende eller afsluttede uddannelse. I Danmarks Statistiks tal for den danske befolkning er borgere på 15 år eller derover registreret ved deres højeste afsluttede uddannelse.

I forbindelse med årets brugerundersøgelse er der tillige gennemført en ikke-brugerundersøgelse. Ikke-brugerundersøgelsen er baseret på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse samt kvalitative dybdeinterviews. Ikke-brugere er her defneret som personer bosiddende i Danmark, som ikke har brugt et dansk museum de seneste 12 måneder eller mere. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en panelundersøgelse blandt 2.136 danskere i alderen 16-74 år. Kapitlet er baseret på svar fra 918 ikke-brugere i alderen 16-74 år, der altså er identifceret gennem panelundersøgelsen. Der er her valgt at inkludere en mindre gruppe af personer (5 %), der ikke husker tidspunktet for deres seneste besøg. Dette er sket ud fra et rationale om, at det formodentlig er mere end 12 måneder siden, de senest har brugt et museum. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i februar og marts 2019. Det anvendte spørgeskema ses i bilag 3. De 15 kvalitative dybdeinterviews er gennemført med kortuddannede ikke-brugere, der har gennemført enten grundskole eller en gymnasial, erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse. At undersøgelsen fokuserer på kortuddannede ikke-brugere skyldes, at en kort uddannelse er en barriere for museumsbesøg, idet der er en direkte sammenhæng mellem uddannelsesniveau og brug af museer.

AF MARTIN BRANDT DJUPDRÆT, OVERINSPEKTØR, DEN GAMLE BY
Folk vælger museer fra, hvis de ikke har nogen at opleve dem sammen med. Men museer kan blive nye rum for sociale fællesskaber. Folks sociale liv har stor betydning i forhold til at bruge museet som en fritidsaktivitet. Det viser Slot- og Kulturstyrelsens undersøgelse om museernes ikke-brugere. I undersøgelsens kvantitative del er den tredje hyppigste årsag til ikke at besøge museer oftere, at ”jeg kender ingen, som vil med mig på museum”. Og når ikke-brugerne svarer på, hvad der kunne få dem til at besøge et museum er et af de hyppigste svar: ”At jeg har nogle at gå på museum sammen med”. Undersøgelsen består også af 15 kvalitative interviews af ikke-brugere med kortere uddannelser. I de interview fremhæver flere af dem også det sociale aspekt: ”Jeg synes, det er sjovt at tage på museum en gang imellem, men det kræver, at man har nogen at tage afsted med.” siger Charlotte på 37 år. Manglende social kontakt er også noget, Kim på 47 år fortæller om: ”Jeg vil sige, at det vil også hjælpe, hvis man havde nogen at tage sammen med, så man ikke følte sig alene”. Henning på 67 år siger: ”Jeg gider bare ikke tage på museum. Så meget interesserer det mig bare ikke – og slet ikke alene! Det skal være sammen med nogen, men alene det gider jeg ikke.” Henning gider bare ikke tage på museum – og dog, hvis han tog afsted sammen med nogen, kunne han måske godt prioritere det.