sige, at der hersker multiple iagttagelsesperspektiver, og derfor har den almindelige befolkning fået
større indflydelse og råderet – for eksempel inddrages museumsbrugernes perspektiver nu også i en
åben debat om, hvordan den ny museumslov skal formes. Qvortrup understreger, at anvendelsen af
IKT bør formes af fænomenerne udenfor, og denne pointe har jeg brugt som en rettesnor for mine ef-
terfølgende afsnit i specialet og for udviklingen af mine konkrete løsningsforslag; det er således ikke
IKT, der skal være udgangspunktet for museernes kommunikation, det er det indhold, de ønsker at
formidle.
Museumsinstitutionens nye rolle
Museumsinstitutionen er blevet udfordret af teknologierne og af teknologiernes brugere. Web 2.0-
fænomener som brugerinddragelse, deltagelse og åbenhed betyder, at museerne nu bør ændre deres
syn på museumsbrugernes rolle. Da museerne nu også omfatter webbet, må de udvide deres viden om
webbet som kommunikationsmiddel. Lige nu er mange museers anvendelse af webbet mere præget af
hvad de bør og kan frem for hvad de ønsker at gøre med deres nye kommunikationsrum, jf. Qvortups
pointe om, at det ikke er IKT, der skal forme anvendelsen. Jeg har benyttet mig af Eilean Hooper-
Greenhills synspunkter for at angribe museernes udfordringer konstruktivt og fremadrettet. Ifølge
Hooper-Greenhill bør museerne tage kontrol over de nye udfordringer, som det informationsteknolo-
giske samfund fører med sig, frem for blot at lade stå til. Museerne står med en oplagt mulighed for at
genskabe deres identitet ved at ændre på de kuratoriske metoder og på de traditionelle museums- og
brugerroller. Hooper-Greenhill ser fire tendenser, som vil tegne museernes fremtidige metoder: Muse-
ale arbejdsopgaver baseres på tværfagligt samarbejde, større viden om de forskellige typer af brugere
og deres differentierede behov og interesser, den autoritære museumsfaglige stemme afløses af diffe-
rentierede brugeres perspektiver og læringsstile, og flere perspektiver på kulturarven end blot muse-
ernes. Hugues de Varine fremhæver museets nye rolle som en slags folkets universitet – et sted for
refleksion og diskussion af de spørgsmål, som forskellige individer og sociale grupper stiller sig selv.
Kommunikation og interaktion
Jeg har med udgangspunkt i to overordnede kommunikationsparadigmer illustreret relationerne mel-
lem kommunikationens aktører gennem et teoretisk mikroniveau og på et konkretiseret makroniveau
i museumsinstitutionen. Den informationsteknologiske samfundsudvikling har nærmest medført en
kommunikationsrevolution, idet tidligere distinktioner mellem afsender og modtager ikke længere har
den samme relevans. Kommunikation anses ikke længere som en transmittativ overførsel af informa-
tion, men som meningsskabelse. Kommunikation forstås som social interaktion, og John Fiskes semio-
tiske perspektiv illustrerer, hvordan mening er i kommunikationen, hvilket vil sige, at det at læse en